Udover vores eksisterende tekniske telefonsupport, der er tilgængelig 24/7, tilbyder vi det nyeste inden for fjernsupport ved hjælp af AR-teknologi (Augmented Reality). Dette giver os mulighed for at yde den hurtige ekspertbistand, som er nødvendig for, at I kan nå jeres produktivitetsmål.
METTLER TOLEDOs AR-baserede løsning til visuel fjernsupport giver os mulighed for fuldt ud at forstå de problemer, I har brug for hjælp med. Brugen af en mobil enhed med integreret kamera giver os mulighed for at se, præcis hvad I ser. Vi kan vejlede jer trin for trin til at løse problemet ved at yde kontekstuel assistance i realtid, f.eks. ved at tilføje tekst eller tegninger eller fremhæve objekter med 3D-markører. Drag fordel af hurtig fejldiagnosticering, reparation og udskiftning af dele ved hjælp af den nyeste teknologi. Vi kan også oprette fjernforbindelse til nogle af vores produkter for yderligere serviceforbedring. Kontakt jeres lokale serviceteam for at få nærmere detaljer.
En farmaceutisk checkvejer udfører funktioner, der hjælper med at undgå nedetid på grund af problemer opstrøms, såsom detektering af åben klap eller skæv pakke, advarsel om fuld beholder osv. De kan udstyres med et processikkerhedskit, som tilføjer yderligere overvågningsmuligheder for at hjælpe dig med at overholde sikkerheds- og kvalitetssikringsbestemmelser.
METTLER TOLEDOs kontrolvægte er følsomme nok til at registrere vægtvariationer, der er så små som tilstedeværelsen af et ark papir - hvilket betyder, at pakker, der mangler indlægssedler, bliver identificeret og fjernet, før de når ud til forbrugerne. Dette er af afgørende betydning, når det drejer sig om farmaceutiske produkter, da manglende brugsanvisninger kan have katastrofale konsekvenser for slutbrugerne og kan udløse en tilbagekaldelse af produktet - hvilket skader dit brand og omdømme.