Kontrolvejning anvendes typisk i brancher med lavere krav til præcision. Eksempelvis benyttes kontrolvejning i forbindelse med fødevareproduktion, herunder fremstilling af færdigretter, for at sikre, at måltiderne lever op til visse målvægte. Det kan være en kombination af frugt, grøntsager og kød, og hvert måltid kontrolleres for at sikre, at det falder inden for en vis tolerance. Hvis måltidet i dette tilfælde har et par salatblade for meget eller for lidt, ville det blive godkendt. Men hvis kontrollen afslørede, at måltidet var betydeligt under målvægten, f.eks. hvis hele kødindholdet manglede, ville måltidet blive sendt til inspektion, og kontrolvejningsprocessen havde løst sin opgave. En anden branche, der anvender kontrolvejning, er MPE-producenter, som kontrollerer æsker med emner for fuldstændighed. En leverandør til bilbranchen skal f.eks. sende en æske med 1000 propper til dæk. En checkvejer kan da bruges til på en nem måde at kontrollere, om æsken indeholder det, den skal, eller om der mangler dele. Det gør det muligt at rette fejlen i tide i stedet for at sende en mangelfuld leverance til kunden. Brancher, der kræver højere nøjagtighed til følsomme formuleringer, f.eks. den kemiske og farmaceutiske industri, vil formentlig ikke benytte sig af kontrolvejning.